Dato: 22.03.2021

Kvalitetsbevidst CNC-operatør til vores produktion

Vi har travlt, og vi ser en fortsat positiv vækst i ordretilgangen til vores produktion. Derfor søger vi en kvalitetsbevidst CNC-operatør, der har lyst til at være en del af vores team i produktionen

Vi søger

Vi søger dig, som er uddannet eller har erfaring som CNC-operatør / maskinsnedker, og som ønsker at:

  • Arbejde i et team, hvor trivsel, engagement og høj produktivitet går hånd i hånd.
  • Dyrke og udvikle håndværk og faglighed.
  • Arbejde selvstændigt og have medindflydelse på processer, der bidrager til vores samlede produktivitet.

Det er vigtigt for os, at:

  • Du er stabil og fleksibel og kan/vil give et nap, hvor der er behov.
  • Du er positiv, interesseret, engageret og vil bidrage til et fællesskab, hvor vi sammen er ”vindere”!
  • Du kan holde hovedet koldt, når der er mange bolde i luften!
  • Du bidrager til, vi hjælper hinanden og fjerner flaskehalse ved fælles hjælp.

Vi tilbyder

Vi kan til gengæld byde dig velkommen til en god og stolt arbejdsplads, hvor der er fokus på ”dansk produceret topkvalitet leveret til tiden”.  Det er en vigtig del af vores DNA.

Teamspirit, gensidig respekt og ordentlighed i alle led er værdier, vi er bevidste om. Vi går alle på det samme gulv, og vi arbejder målrettet for at glade og tilfredse kunder vil fortsætte med at betale vores løn.

Du bliver en del af et lille eksklusivt team af engagerede og dygtige kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen på holdet.

Dagligdagen byder på et højt informationsniveau, gennemsigtighed og delagtiggørelse.

Sammen håndterer vi den daglige produktion af vinduer og døre i træ på produktionsanlæg, som er delvist nyinstalleret. Vi har iværksat planer, der i fremtiden skal sikre vores forbliven på et konkurrencepræget marked. 

Du kan læse mere om JH-Trio Vinduer og Døre her hjemmesiden.

Lyder det som noget for Dig?

Kontakt Gitte Jensen på telefon 75 78 12 24 eller e-mail: info@jh-trio.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!